23. Men han gav befaling til skyerneog åbnede himlens sluser.
24. Han lod det regne ned over dem med manna,han gav dem brød fra himlen at spise.
25. Han gav dem englemad,så de havde rigeligt at spise.
26. Han lod østenvinden fare hen over himlen,styrede søndenvinden med sin mægtige hånd,
27. lod kød hagle ned over dem,fugle så talrige som sandkornene på stranden.
28. Han lod dem falde ned midt i lejren,de lå rundt omkring imellem teltene.
29. Folket spiste sig overmætte,Gud tilfredsstillede deres grådighed.
30. Men mens de endnu havde munden fuld,blev deres grådighed straffet.
31. De blev ramt af Herrens vrede,han dræbte deres stærkeste mænd,gjorde det af med de bedste krigere.
32. Alligevel blev de ved med at synde,til trods for hans mægtige undere.
33. Derfor dræbte han folk i deres bedste alder,de blev alle grebet af rædsel.
34. Når han dræbte en stor del af dem,søgte resten tilbage til ham.De angrede og vendte sig igen til Gud.
35. Så huskede de, at Gud var deres redning,den almægtige Gud var deres befrier.
36. Men de dyrkede kun Gud med deres ord,deres lovprisning var ikke andet end løgn.
37. Deres hjerter var langt fra Gud,de holdt ikke fast ved hans pagt.
38. Alligevel var Gud barmhjertig,han tilgav deres synd og udslettede dem ikke.Ofte holdt han sin vrede tilbage,lod ikke sit raseri få frit løb.
39. Han vidste jo, at de kun var mennesker,de var som et vindpust, der farer forbi.
40. Hvor ofte gjorde de ikke oprør i ørkenen?De vakte hans vrede og voldte ham sorg.
41. De provokerede deres Gud gang på gang,de var ulydige mod Israels Herre.