1. Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En lovsang af Asaf.
2. Gud har vist sin magt i Judas land,han er berømt overalt i Israel.
3. Hans bolig er bygget i Jerusalem,hans hjem findes på Zions bjerg.
4. Han brækkede fjendens pile og skjolde,han ødelagde alle deres våben.
5. Du er mægtig og herlig,større end de højeste bjerge.
6. De stolte fjender blev slået,nu sover de dødens søvn.De kunne intet stille op mod dig.
7. Ved lyden af dit krigsråb, Jakobs Gud,faldt heste og ryttere omkuld.
8. Hvem ville ikke frygte dig, Gud?Hvem kan holde stand mod din vrede?
9. Du udråbte din dom fra himlen,jorden skælvede og tav stille.