Salme 37:9-29 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. De onde får deres straf engang,men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.

10. Glem ikke, at det snart er ude med de onde,går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.

11. Men de ydmyge har en fremtid i landet,de skal leve i fremgang og fred.

12. Hvorfor er de onde så fulde af had?De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.

13. Men Herren ryster på hovedet ad dem,for han ved, at regnskabets time kommer.

14. Intet kan åbenbart standse deres ondskab,de griber sværdet og spænder buen.De overfalder de svage og værgeløseog udrydder uskyldige mennesker.

15. Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,og deres buer skal brækkes itu.

16. Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhedfrem for at få del i forbryderes overflod,

17. for de onde vil uvægerligt få deres straf,men Herren velsigner de retsindige.

18. Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,for Herren er hos dem og hjælper dem.

19. I vanskelige tider svigter han dem ikke,midt i hungersnøden sørger han for dem.

20. Lovløse mennesker vil få deres straf,for Herrens fjender vil ende i en ovn,de vil forgå i flammer og røg.

21. Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,mens de gudløse låner uden at betale tilbage.

22. De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,mens de, som han forkaster, bliver udryddet.

23. Når vi vælger Herrens vej,vil han lede vore skridt.

24. Når vi snubler, falder vi ikke,for han holder os i hånden.

25. Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikkeneller deres børn tigge om brød.

26. For de er gavmilde og låner ud med glæde,deres børn er til velsignelse for mange.

27. Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,så vil du opleve fremgang og fred.

28. For Herren er god,han svigter aldrig dem, der tjener ham.Han vil altid beskytte og hjælpe dem,men den gudløses slægt skal udryddes.

29. De gudfrygtige skal arve landetog bo der til evig tid.

Salme 37