1. Til korlederen: Synges til melodien “Morgenrødens rådyr”. En sang af David.
2. Min Gud! Min Gud!Hvorfor har du forladt mig?Hvorfor hjælper du mig ikke?Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
3. Dag efter dag råber jeg til dig,men du svarer mig ikke.Hver nat hører du min røst,men du giver mig ingen trøst.
4. Du sidder på din hellige trone,du er den, som Israel lovsynger.
5. Vore forfædre stolede på dig,og du reddede dem.
6. Du hørte deres nødråb og befriede dem,du skuffede aldrig deres tillid til dig.
7. Men jeg føler mig som en ussel orm,jeg bliver hånet og foragtet af alle.
8. Enhver, der ser mig, griner ad mig,ryster på hovedet eller vrænger ad mig.