Salme 132:1-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. En valfartssang.Herre, du husker Davids hengivenhed.

2. Han gav et højtideligt løfte,han sagde til Israels mægtige Gud:

3. “Jeg under mig ikke ro,jeg vil ikke lægge mig til hvile,

4. jeg vil ikke sove,jeg vil ikke lukke et øje,

5. før jeg har bygget Herren et hus,en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

6. Vi hørte i Betlehem, at pagtens ark var blevet set,vi tog til Jaʼars marker og fandt den.

7. Lad os nu bringe den til helligdommen,så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.

8. Kom, Herre, indtag din bolig,på den Ark, der viser din magt.

9. Må præsterne altid gøre det rette,og dit trofaste folk juble af glæde.

10. Du gav et løfte til David og hans slægt.Forkast derfor ikke din udvalgte konge.

11. Du lovede David med en ed,et løfte, som ikke kan brydes:“Jeg vil gøre din søn til konge,han skal regere efter dig.

Salme 132