Salme 119:47-52 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

47. Det er en stor glæde at kende dine bud.Åh, hvor jeg elsker dem.

48. Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.Det fryder mig at kunne meditere over dem.

49. Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter,for det er dem, der giver mig håb.

50. Hver gang jeg kommer ud for modstand,giver dit ord mig nyt mod på livet.

51. Hån og spot hagler ned over mig,men jeg holder fast ved dit ord.

52. Herre, jeg holder mig dine bud for øje,de har stået deres prøve, og de giver mig trøst.

Salme 119