26. De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.Sømændene var ved at give op over for orkanen.
27. De ravede rundt som fulde folk,de kunne intet stille op.
28. Men i deres nød råbte de til Herren,og han reddede dem ud af problemerne.
29. Stormen blev stille som en hvisken,havets bølger faldt hurtigt til ro.
30. Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,og han førte dem til deres rejses mål.
31. De bør takke Herren for hans trofasthed,for de undere, han gør for menneskene,
32. ophøje ham offentligt i folkets forsamlingog for landets ledende råd.
33. Han forvandlede floder til ødemark,gjorde kildevand til ørkensand.