7. Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
8. Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyldog for at vise sin magt for verden.
9. Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,og folket kunne gå tørskoet over.
10. Han frelste dem fra deres fjender,friede dem fra egypternes had.
11. Vandet skyllede hen over forfølgerne,så de druknede alle som en.
12. Da troede folket på Guds løfterog brød ud i lovsang til ham.
13. Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,de holdt op med at søge hans vilje.
14. I ørkenen krævede de kød at spise,de udfordrede Guds tålmodighed.
15. Han gav dem, hvad de forlangte,men straffede dem også for deres oprør.
16. Nogle i lejren blev misundelige på Mosesog på Aron, Guds udvalgte præst.
17. Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18. Ild for ned fra himlenog fortærede dem, der gjorde oprør.
19. Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,de tilbad en afgud af metal.
20. De byttede Guds herlighed bortfor et billede af et dyr, der æder græs.
21. De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,han, som reddede dem på forunderlig vis.