3. Kristus tænkte jo heller ikke på at behage sig selv. Tværtimod, som Skriften siger: “Den hån, som ramte dig, ramte også mig.”
4. Alt, hvad der står i Skriften, blev skrevet, for at vi kan lære af det. Skriften motiverer os altså til at være udholdende og styrker vores overbevisning om engang at få alt det, Gud vil give os.
5. Jeg ønsker for jer, at Gud, som giver os udholdenhed og styrke, vil hjælpe jer til at blive inspireret af Kristus og leve i enighed med hinanden,
6. så I sammen kan lovprise Gud, vores Herres Jesu Kristi Far.
7. Accepter hinanden, ligesom Kristus har accepteret jer, hvad enten I har jødisk baggrund eller ej. På den måde bliver Gud æret.
8. Husk på, at Jesus kom for at tjene både jøder og ikke-jøder. Han viste os jøder, at det, Gud havde lovet vores forfædre, var sandt,
9. og han gav ikke-jøderne en anledning til at prise Gud for hans barmhjertighed. At det glædelige budskab skulle nå ud til alle folkeslag er forudsagt mange steder i Skriften, som for eksempel:“Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene.Jeg vil synge om din storhed.”
22-23. Endnu har det ikke været muligt for mig at besøge jer, selvom jeg i mange år har haft et ønske om at kunne gøre det. Men nu, da mit arbejde i disse egne er færdigt,
24. planlægger jeg en rejse til Spanien. På vejen dertil håber jeg at se jer og glæde mig over fællesskabet med jer for en tid. Jeg håber så, at I vil hjælpe mig videre på rejsen.
25. Men lige nu skal jeg til Jerusalem med en pengegave til de kristne der.
26. De kristne i Makedonien og Akaja besluttede nemlig at være med til at give en gave til de fattige blandt de kristne i Jerusalem.
27. Når de gerne ville være med, skyldes det også, at de på en måde står i gæld til dem. Når de som kristne ikke-jøder har fået del i en åndelig rigdom fra de kristne jøder, bør de også til gengæld hjælpe dem på det materielle område.
28. Så snart jeg har fået denne gave sikkert overbragt til dem, vil jeg rejse til Spanien via jer.
29. Og jeg har tillid til, at når jeg kommer til jer, vil det være med stor velsignelse fra Kristus.