1. Hvem vil ikke gerne have visdom? Hvem vil ikke gerne kunne finde en løsning på problemerne? Visdom gør et menneske mere forstående og mindre hård.
2. Adlyd kongens befalinger, som du er forpligtet til over for Gud.
3. Gør ikke oprør mod kongen, for han straffer dem, der er ulydige imod ham.
4. Bag kongens befaling er der myndighed og magt, og ingen vover at sætte spørgsmålstegn ved hans beslutning.
5. Den, der adlyder hans befalinger, kan færdes trygt, og den vise ved, at når tiden er inde, vil retfærdigheden ske fyldest.
6. Der kommer et tidspunkt, hvor dommen afsiges, for menneskenes ondskab tynger dem ned.
7. Ingen kender fremtiden, og hvem kan vide, hvornår dommens time kommer?