Ordsprogene 3:23-35 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

23. Så kan du færdes med sikre skridt,dine fødder vil ikke snuble.

24. Så kan du gå til ro uden at være bange,lægge dig ned og nyde din søvn.

25. Du frygter ikke en pludselig fare,ængstes ikke, når gudløse straffes,

26. for du regner med Herrens hjælp,han bevarer dine fødder fra fælden.

27. Afslå ikke at hjælpe nogen,hvis du er i stand til det.

28. Sig ikke: “Kom igen i morgen, så skal jeg hjælpe dig,”hvis du har, hvad der er brug for.

29. Du må ikke pønse på ondt imod dem, som har tillid til dig.

30. Lad være at starte et skænderi med nogen, som intet ondt har gjort dig.

31. Vær aldrig misundelig på en voldsmands magt,tag ikke ved lære af ham.

32. For Herren hader uretfærdighed,men han holder sig nær til de retskafne.

33. Herren forbander de gudløses huse,men de retskafnes hjem velsigner han.

34. Herren modarbejder de hovmodige,men de ydmyge viser han nåde.

35. Herren lønner de vise med ære,men tåberne får kun skam som belønning.

Ordsprogene 3