Ordsprogene 29:15-27 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

15. Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,en uopdragen unge bringer skam over sin mor.

16. Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.

17. Opdrag dine børn godt,så vil de bringe dig glæde og fred.

18. Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,velsignet er den, der følger hans vejledning.

19. Ord er ikke nok over for en modvillig slave,han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.

20. En tåbe er bedre stilletend den, der taler uden at tænke.

21. Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.

22. En ilter person kommer let i klammeri,hidsighed fører til meget ondt.

23. Hovmod fører et menneske til fald,ydmyghed fører til hæder og ære.

24. Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.

25. Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

26. Mange søger medhold hos dem, der har magten,men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.

27. De retskafne tager afstand fra de uærlige,og de onde foragter de gode.

Ordsprogene 29