Ordsprogene 15:11-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?

12. De hovmodige hader at blive sat i rette,derfor holder de sig væk fra de vise.

13. Indre glæde giver et smilende ansigt,et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.

14. Den kloge søger altid ny indsigt,tåben tygger drøv på sine dumheder.

15. For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,den glade har altid gode dage.

Ordsprogene 15