3. Herren stiller de retskafnes sult,men opfylder ikke de ondes ønsker.
4. Dovenskab gør fattig,flid gør rig.
5. De kloge høster, når marken er moden,de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.
6. De retsindige bliver velsignede,de ondes ord rammer dem selv.
7. Et godt menneske huskes med glæde,den gudløses navn går i glemmebogen.
8. Den fornuftige tager imod belæring,en pralende tåbe går det ilde.
9. Den oprigtige kan leve i tryghed,den uærlige bliver afsløret før eller siden.
10. Den, der afslører uretten, fremmer freden,den, der lader uret passere, skaber problemer.
11. Den retsindiges ord er en kilde til liv,fra den ondes ord udspringer vold.
12. Had provokerer til strid,men kærlighed tilgiver alt.
13. Den fornuftige taler med vise ord,tåbelige ord fører til straf.
14. Den vise vokser i visdom,tåben snakker sig en ulykke til.
15. Den riges rigdom er hans sikre borg,den fattiges fattigdom er en ruin.