Ordsprogene 10:25-32 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

25. Når stormen raser, går den onde til grunde,men den retskafne står fast for evigt.

26. En doven arbejder irriterer sin chefsom røg i øjnene eller eddike på tænderne.

27. Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,de gudløse dør før tiden.

28. Den retskafne kan forvente glæde,den ondes forhåbninger brister.

29. Herren beskytter dem, der handler ret,men han straffer dem, der handler ondt.

30. Onde mennesker sendes i eksil,de retskafne bliver boende.

31. Den retsindiges tale er fuld af visdom,løgnerens ordstrøm bør standses.

32. Den retsindiges ord er gode,den onde taler kun falske ord.

Ordsprogene 10