7. Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det.
8. Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere.
9. Temans krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.
10. Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger.
11. I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden.
12. I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke.
13. I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning.