31. Men på grund af din trofasthed,udryddede du dem aldrig helt.I din nåde svigtede du dem aldrig,for du er en barmhjertig Gud.
32. Og nu, Herre, vor Gud,du store, mægtige, frygtindgydende,du, som holder fast ved din pagt og nåde,du ved, hvilke lidelser der har ramt os:vores konger, fyrster og præster,profeter, forfædre og hele vores folk,siden assyrerkongerne indtog vores land.
33. Hver gang du straffede os, var det retfærdigt.Du havde ret, og vi havde uret.
34. Vores konger adlød ikke dine love,vores fyrster, præster og forfædrelyttede ikke til dine gentagne advarsler.
35. Du gav dem deres eget land,du viste dem godhed gang på gang.De nød godt af et stort og frugtbart land,men vendte sig ikke fra deres ondskab.
36. Derfor sidder vi som slaver i vores eget land,det dejlige land, du gav vores forfædrefor at de skulle nyde dets goder.