17. Derefter fulgte et arbejdshold af levitter under ledelse af Rehum, en søn af Bani. Efter dem arbejdede Hashabja, der var leder for den ene halvdel af Keila distriktet. Han havde ansvar for genopbygningen af sit eget område.
18. Derefter kom Binnuj, en søn af Henadad, der var leder for den anden halvdel af Keila distriktet, sammen med sine folk.
19. Det næste arbejdshold var under ledelse af Ezer, en søn af Jeshua, der var leder for selve byen Mitzpa. De arbejdede også på strækningen over for våbenarsenalet, hvor muren drejer skarpt, så der dannes et hjørne.
20. Så fulgte Baruk, en søn af Zabbaj, der byggede fra hjørnet til ypperstepræsten Eljashibs hus.
21. Meremot, en søn af Urija, der var søn af Hakkotz, byggede det stykke af muren, der gik fra indgangen til Eljashibs hus og hen til enden af det.
22. Præsterne fra Jerusalems opland byggede den næste strækning.
23. Binjamin, Hasshub og Azarja, en søn af Maʼaseja, der var søn af Ananja, reparerede stykket ud for deres egne huse.
24. Binnuj, en søn af Henadad, byggede stykket fra Azarjas hus til hjørnet,