Nehemias 3:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Så gik de forskellige arbejdshold i gang. Ypperstepræsten Eljashib og de andre præster genopbyggede Fåreporten, satte portfløjene på plads og indviede den. Desuden reparerede de muren hen til Meatårnet, som de indviede, og videre til Hananeltårnet.

2. Ved siden af dem arbejdede et hold fra Jeriko, og ved siden af dem igen et hold under ledelse af Zakkur, en søn af Imri.

3. Fiskeporten blev bygget af Senaʼas sønner. Rammen blev konstrueret af store bjælker, som portfløjene blev sat fast i. Desuden lavede de bolte og tværstænger.

4. Ved siden af dem var der et arbejdshold under ledelse af Meremot, en søn af Urija, som var søn af Hakkotz. Næste hold blev ledt af Meshullam, en søn af Berekja, som var søn af Meshezabel, og det næste igen var under ledelse af Zadok, en søn af Baʼana.

5. Dernæst fulgte folkene fra byen Tekoa, som måtte gøre arbejdet uden deres ledere, for de havde nægtet at tage del i byggeriet.

25-26. hvorfra Palal, en søn af Uzaj, fortsatte til fundamentet under paladsets øvre tårn ved vagthusene. Derefter fulgte Pedaja, en søn af Parosh, som sammen med tempeltjenerne fra Ofelhøjen byggede i østlig retning til Vandporten og tårnet, hvorfra tempelområdet blev overvåget.

Nehemias 3