2. Endvidere opfordrede man alle, der ønskede det, til at flytte ind til byen.
15-17. Blandt de hjemvendte levitter var: Shemaja, søn af Hasshub, søn af Azrikam, søn af Hashabja, søn af Bunni. Foruden Shemaja var der Shabbetaj og Jozabad, der havde ansvaret for arbejdet i tempelgården, og Mattanja, søn af Mika, søn af Zabdi og efterkommer af Asaf. Det var ham, der satte gudstjenesten i gang med lovsang og bøn. Endelig var der Mattanjas medhjælpere Bakbukja og Abda; sidstnævnte var søn af Shammua, søn af Galal og efterkommer af Jedutun.
18. I alt boede der 284 levitter i Jerusalem, den hellige by.
19. Desuden var der 172 tempelvagter under ledelse af Akkub og Talmon.
20. De øvrige præster og levitter og resten af folket boede på deres fædrenejord ude omkring i Juda,
21. men tempeltjenerne, hvis ledere var Ziha og Gishpa, boede alle på Ofelhøjen.
22. Lederen for de levitter, der gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem, var Uzzi, søn af Bani, søn af Hashabja. Han nedstammede fra Asaf, tempelsangernes stamfar. Blandt Uzzis kendte forfædre var der Mattanja og Mika.
23. Tempelsangernes daglige virke var reguleret ifølge den kongelige forordning fra Davids tid.
24. Petaja, søn af Meshezabel fra Zerachs slægt af Judas stamme, var perserkongens repræsentant i alle civile sager.
25-30. Resten af judæerne boede rundt omkring i følgende byer med tilhørende marker og landsbyer i Judas land: Kirjat-Arba, Dibon, Jekabzeʼel, Jeshua, Molada, Bet-Pelet, Hatzar-Shual, Beʼersheba, Ziklag, Mekona, En-Rimmon, Zora, Jarmut, Zanoa, Adullam, Lakish og Azeka. Folket spredte sig fra Beʼersheba i syd til Hinnoms dal mod nord.