Mikas 3:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Hør efter, Israels folks ledere.Burde I ikke vide, hvad der er ret og rigtigt?

2. Men I hader det godeog elsker det onde.I flår huden af mit folkog kødet af deres knogler.

3. I hakker dem i småstykker, som var de kød til en suppegryde,og derefter tager I bare for jer af retterne.

4. Når I så råber til Herren om hjælp,vil han ikke høre på jer.Han vender ryggen tilpå grund af al jeres ondskab.

5. Hør efter, I falske profeter,som fører Herrens folk på afveje.I profeterer fred og ingen farefor dem, som betaler jer godt.Men I lover krig og ulykke til dem,som ikke har råd til at betale.

Mikas 3