26. Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.
27. Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde mænd efter ham. De råbte: “Du Davids Søn, hav barmhjertighed med os!”
28. De fulgte med helt ind i huset, hvor Jesus boede. “Tror I, at jeg kan gøre det mirakel for jer?” spurgte Jesus.“Ja, Herre!” svarede de.
29. Så rørte han ved deres øjne og sagde: “Som I tror, skal det ske.”
30. Derefter kunne de begge se.Jesus forbød dem at sige det til nogen,
31. men de gik alligevel ud og fortalte om ham i hele den egn.
32. Da de var gået, kom der nogen med en mand, som ikke kunne tale, fordi han havde en dæmon i sig.
33. Jesus uddrev dæmonen, og straks kunne manden tale. Folk var slået af forundring. “Noget sådant har man aldrig før set i Israel!” sagde de.
34. Men farisæerne sagde: “Det er ikke ved Guds hjælp, men ved de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”
35. Jesus gik nu omkring til alle byer og landsbyer i hele den egn. Hvor han end kom frem, underviste han i synagogerne og forkyndte de gode nyheder om Guds rige. Overalt helbredte han mennesker for alle slags sygdomme og lidelser.
36. Når han så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte. De var som får uden hyrde.
37. Og han sagde til sine disciple: “Høsten er stor, men arbejderne er få.
38. Bed derfor ham, der har ansvaret for høsten, om at sende flere arbejdere ud for at få høsten ind.”