28. Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område.
29. Nu råbte og skreg de: “Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”
30. Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden.
31. Dæmonerne råbte nu til Jesus: “Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”
32. “Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.