6. “Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, “så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‘Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’”
7. Jesus svarede: “Der står også skrevet: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”
8. Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed.
9. “Alt det vil jeg give dig,” sagde han, “hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”
10. Jesus svarede: “Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”
11. Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.
12. Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa.