8. Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for “Blodmarken”.
9. Sådan opfyldtes det, som profeten Jeremias havde talt om: “De tog 30 sølvmønter—det var alt, hvad Israels folk vurderede ham til—
10. og de brugte dem til at købe pottemagermarken, som Herren havde sagt til mig.”
11. Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. “Er du jødernes konge?” spurgte han.“Det kan man godt sige,” svarede Jesus.
12. Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han.
13. “Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spurgte Pilatus.
14. Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.
15. Der var tradition for, at guvernøren hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være.
16. På det tidspunkt sad der en berygtet forbryder i fængsel. Han hed Barabbas.
17. Da folket nu stimlede sammen, spurgte Pilatus dem: “Hvem vil I helst have, at jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?”
18. Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, de havde slæbt Jesus for retten.
19. Desuden havde Pilatus, mens han sad dér på dommersædet, modtaget følgende besked fra sin kone: “Lad den uskyldige mand være i fred. Jeg har i nat haft en forfærdelig drøm på grund af ham.”
20. Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet.
21. Da guvernøren gentog spørgsmålet: “Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: “Barabbas!”
22. “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?”“Han skal korsfæstes!” råbte mængden.
23. “Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?”Men de råbte blot endnu højere: “Han skal korsfæstes!”