Matthæus 27:40-43 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

40. “Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Red nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!”

41. Også ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere hånede Jesus:

42. “Den er god med ham!” sagde de. “Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde! Og han skulle være Israels konge? Lad ham nu tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!

43. Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!”

Matthæus 27