1. Så snart det blev lyst, afsagde ypperstepræsterne og de øvrige ledere deres officielle dom, som lød på dødsstraf.
2. Derefter blev Jesus bundet og ført til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
3. Da forræderen, Judas, så, at Jesus blev dømt til døden, fortrød han, hvad han havde gjort. Han returnerede de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og de øvrige ledere.
4. “Jeg har begået en fejl,” sagde han. “Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden.”“Hvad kommer det os ved?” svarede de. “Det bliver din sag.”
5. Så smed Judas pengene ind i templet og gik ud og hængte sig.
6. Ypperstepræsterne samlede pengene op. “Vi kan ikke lægge dem i templets indsamlingsbøsse,” sagde de til hinanden. “Der klæber blod ved de penge, så de kan ikke bruges til arbejdet i templet.”
7. Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe den mark, hvor pottemagerne hentede deres ler. Den kunne bruges som begravelsesplads for de fremmede, der døde i Jerusalem.
28-29. Så rev de tøjet af ham og klædte ham ud som konge med en skarlagenrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Som scepter gav de ham en kæp i højre hånd, og så kastede de sig på knæ foran ham. “Længe leve jødernes konge!” råbte de hånligt.
57-58. Der var en velhavende mand ved navn Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus. Han gik sidst på eftermiddagen hen til Pilatus for at anmode om at få udleveret Jesu lig. Pilatus gav sin tilladelse.
62-63. Den følgende dag var det sabbat. Ypperstepræsterne og farisæerne gik til Pilatus og sagde: “Herre, vi er kommet i tanke om, at den bedrager engang sagde: ‘På den tredje dag vil jeg genopstå.’