51. Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af.
52. “Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. “De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold.
53. Er du ikke klar over, at jeg kunne råbe til min Far om hjælp, og han ville straks sende mig mere end 12 legioner engle?
54. Men hvordan skulle Guds plan, som er omtalt i Skriften, så blive opfyldt?”
55. Så vendte Jesus sig til dem, der var kommet for at fange ham: “Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede. Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Den ene dag efter den anden underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig.
56. Men alt, hvad der sker her, er blot en opfyldelse af, hvad profeterne har sagt!”Da flygtede alle disciplene.
57. De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfasʼ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede.
58. Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.
59. Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser.
60. Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede:
61. “Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”
62. Så rejste ypperstepræsten sig. “Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. “Hvad har du at sige til dit forsvar?”
63. Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: “Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”
64. “Ja, det er jeg,” svarede Jesus. “Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”