44. Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.
45. Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: “Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold.
46. Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
47. Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere.
48. Forræderen havde i forvejen sagt til dem: “Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”