30. Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen, gik de ud mod Olivenbjerget.
31. Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: “I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‘Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’
32. Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33. “Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.
34. Jesus svarede ham: “Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35. “Aldrig i livet!” udbrød Peter. “Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.
36. Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. “Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus.
37. Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig.
38. “Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. “Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”
39. Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: “Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
40. Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: “Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld?
41. Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”