28. for det er mit blod, som besegler den nye pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder.
29. Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”
30. Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen, gik de ud mod Olivenbjerget.
31. Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: “I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‘Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’
32. Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33. “Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.