Matthæus 25:7-11 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper.

8. De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie.

9. Men de andre svarede: ‘Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’

10. Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

11. Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‘Herre, luk op for os!’

Matthæus 25