Matthæus 25:1-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Jesus fortsatte: “Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen.

2. Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om.

3. De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med,

4. hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne.

5. Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.

6. Men ved midnatstid lød råbet: ‘Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’

7. Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper.

8. De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie.

Matthæus 25