Matthæus 24:10-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

10. Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden.

11. Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild.

12. Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange.

13. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst.

14. Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

15. Når I ser ‘den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det)

16. “så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene.

17. De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting,

18. og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj.

19. Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes.

20. Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat.

Matthæus 24