4. De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder.
5. Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store.
6. De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne.
7. De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‘rabbi’—læremester.
8. Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‘rabbi’, for kun Gud er jeres læremester.
9. I skal heller ikke sige ‘Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far.
32-33. Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?
34. Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by.
35. Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakiasʼ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret.
36. Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.
37. Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke!
38. Derfor bliver jeres hus øde og forladt,
39. for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”