18. Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre,
19. dvs. de onde tanker, som fører til mord, utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder.
20. Det er den slags ting, der gør mennesket urent—ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.”
21. Jesus og disciplene forlod nu den del af landet og trak sig tilbage til egnene omkring Tyrus og Sidon.
22. En ikke-jødisk kvinde, som boede på den egn, kom til Jesus og råbte bønfaldende: “Vær barmhjertig mod mig, Herre, du Davids Søn! Min datter har en dæmon i sig, og den plager hende ustandselig.”
23. Jesus svarede hende ikke lige med det samme. Disciplene gik hen til ham og sagde: “Bed hende om at gå. Det vækker opsigt, at hun råber efter os.”
24. Så vendte Jesus sig mod kvinden og sagde: “Jeg er kun udsendt for at hjælpe jøderne.”
25. Men hun trådte nærmere og faldt på knæ foran ham: “Herre, hjælp mig dog!”
26. Jesus svarede: “Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
27. “Det er sandt, Herre,” sagde hun, “og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”
28. “Du har stor tro!” udbrød Jesus. “Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.