15. Peter bad nu Jesus forklare, hvad han mente med den billedtale, han lige havde brugt.
16. “I har åbenbart stadig svært ved at forstå billederne,” sagde Jesus.
17. “Så hør her: Al den mad, der kommer ind gennem munden, fortsætter ned i maven og forsvinder ud igen.
18. Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre,
19. dvs. de onde tanker, som fører til mord, utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder.
20. Det er den slags ting, der gør mennesket urent—ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.”
21. Jesus og disciplene forlod nu den del af landet og trak sig tilbage til egnene omkring Tyrus og Sidon.
22. En ikke-jødisk kvinde, som boede på den egn, kom til Jesus og råbte bønfaldende: “Vær barmhjertig mod mig, Herre, du Davids Søn! Min datter har en dæmon i sig, og den plager hende ustandselig.”
23. Jesus svarede hende ikke lige med det samme. Disciplene gik hen til ham og sagde: “Bed hende om at gå. Det vækker opsigt, at hun råber efter os.”
24. Så vendte Jesus sig mod kvinden og sagde: “Jeg er kun udsendt for at hjælpe jøderne.”
25. Men hun trådte nærmere og faldt på knæ foran ham: “Herre, hjælp mig dog!”
26. Jesus svarede: “Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
27. “Det er sandt, Herre,” sagde hun, “og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”
28. “Du har stor tro!” udbrød Jesus. “Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.
29. Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise.
30. Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle!
31. Det var et fantastisk syn. Mennesker som før var stumme, kunne nu tale. Handicappede blev helbredt, lamme gik omkring, blinde kunne se. Folkeskaren blev slået af forundring og lovpriste Israels Gud.
32. Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. “Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. “Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”
33. “Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.
34. “Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.“Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.