3-5. Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes, men var flyttet sammen med kong Herodes. Det havde fået Johannes til at konfrontere kongen. “Du har ikke lov til at leve sammen med hende,” havde han sagt. Det blev Herodias så rasende over, at hun fik Herodes overtalt til at sætte Johannes i fængsel, og hun ville gerne have ham henrettet. Men det turde Herodes ikke, for alle folk anså Johannes for at være en stor profet.
24. Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.
25. Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet.
26. Da de så en skikkelse komme gående hen imod dem, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.
27. Men Jesus råbte til dem: “I skal ikke være bange—det er mig!”
28. Straks råbte Peter tilbage: “Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.”
29. “Kom!” sagde Jesus.Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus.
30. Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.“Herre, red mig!” råbte han.
31. Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. “Din tro er lille,” sagde Jesus. “Hvorfor blev du usikker?”
32. Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig.
33. Alle i båden faldt på knæ for Jesus. “Du er virkelig Guds Søn!” udbrød de.
34. De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret.
35. Jesus blev straks genkendt af de lokale folk, og de sendte bud til hele omegnen om, at Jesus var kommet. Derfor kom man med alle de syge.
36. De bønfaldt ham om bare at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev helbredt.