10. og Johannes blev halshugget i fængslet.
11. Hans hoved blev bragt op i festsalen på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.
12. Senere kom Johannesʼ disciple og hentede hans lig og begravede det, hvorefter de gik hen til Jesus og fortalte, hvad der var sket.
13. Da Jesus fik det at vide, gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen.
14. Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.
15. Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. “Det er ved at blive sent,” sagde de, “og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.”
16. “Det er ikke nødvendigt,” svarede Jesus. “I kan give dem noget at spise!”
17. “Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,” svarede disciplene.
18. “Godt! Kom med dem!” sagde Jesus.
19. Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden.
20. Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve.
21. Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.
22. Jesus gav straks disciplene besked på at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort.
23. Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede.
24. Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.
25. Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet.
26. Da de så en skikkelse komme gående hen imod dem, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse.
27. Men Jesus råbte til dem: “I skal ikke være bange—det er mig!”