20. Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre:
21. “Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.
22. Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer.
23. Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.
24. Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”
25. Derefter udbrød Jesus: “Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge.
26. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”