7. Så kom der en sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: “Det er min elskede Søn! Lyt til ham!”
8. Da de igen så sig omkring, var Moses og Elias forsvundet, og de var alene med Jesus.
9. På vej ned ad bjerget sagde Jesus til sine tre ledsagere, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set oppe på bjerget, før han var genopstået fra de døde.
10. De mærkede sig det, han sagde, men begyndte samtidig at diskutere indbyrdes, hvad det vil sige at genopstå fra de døde.
11. Disciplene spurgte nu Jesus: “Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”
14. Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde.
15. Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham.
16. Så spurgte Jesus dem: “Hvad drejer diskussionen sig om?”
17. “Mester,” råbte en mand i skaren, “jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd.
18. Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.”
19. “Åh, I vantro mennesker!” udbrød Jesus. “Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.”
20. De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden.
21. Jesus vendte sig mod drengens far: “Hvor længe har han haft det sådan?”“Fra han var ganske lille,” lød svaret.
22. “Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os—hvis du kan!”