Markus 8:23-28 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

23. Jesus tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen. Så spyttede han på den blinde mands øjne og lagde hænderne på dem. Derefter tog han hænderne væk igen og spurgte: “Kan du se noget nu?”

24. Manden så sig omkring. “Ja, jeg kan vist se nogle mennesker, for der er noget ligesom træer, der går omkring.”

25. Jesus lagde igen hænderne over mandens øjne, og nu blev hans syn normalt, så han kunne se alt tydeligt.

26. Derpå sendte Jesus ham hjem, idet han sagde: “Lad være med at sige det til nogen i landsbyen.”

27. Jesus og disciplene forlod nu Galilæa og satte kursen mod landsbyerne omkring Cæsarea Filippi. Undervejs spurgte han dem: “Hvem siger folk, at jeg er?”

28. “Nogle mener, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. “Andre siger, du er Elias eller en anden af de gamle profeter, der er genopstået.”

Markus 8