7. Det er forgæves, de dyrker mig,når deres lære blot er menneskebud.’
8. De ord passer på jer, for I tilsidesætter Guds bud og følger menneskelige traditioner i stedet for.
9. Hvor smukt af jer at ophæve Guds befalinger for at kunne overholde jeres egne traditioner!
10. For eksempel gav Moses jer følgende befaling fra Gud: ‘Du skal ære din far og din mor!’ Han sagde også: ‘Den, der forbander sin far eller mor, skal dø.’
11. Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‘Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’
12. så har man lov til at lade være med at hjælpe sine forældre.
13. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner. Det er bare ét eksempel ud af mange.”
14. Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: “Hør nu efter, alle sammen! Prøv at forstå, hvad jeg siger:
15. Det er ikke det, som udefra kommer ind i et menneske, der gør det urent i Guds øjne. Tværtimod—det er det, som kommer ud inde fra mennesket, der gør det urent.
16. Lad dem høre, som har øre!”
17. Jesus gik derefter ind i det hus, hvor han holdt til, for at slippe bort fra folkemængden, og hans disciple spurgte ham, hvad meningen var med det billede.
18. “Forstår I stadig ingenting?” sagde Jesus. “Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene,