3-4. Jøderne—og ikke mindst farisæerne—var nemlig meget nøjeregnende med at overholde forfædrenes overleveringer, bl.a. de mange forskrifter for, hvordan man skulle rense kobberskåle, kander og krus, som var blevet urene, og hvordan man skulle rense hænderne på en bestemt måde, når man kom hjem fra markedspladsen, eller når man skulle til at spise.
21. dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord,
22. utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og tåbelig snak.
23. Alle disse onde ting kommer indefra og forurener menneskene.”
24. Derefter forlod Jesus og disciplene Galilæa og kom til egnene omkring Tyrus. Der fandt de et hus at bo i og ville gerne være forblevet ubemærket. Men det var umuligt.
25-26. Jesus blev straks opsøgt af en ikke-jødisk kvinde fra egnen, som havde hørt om ham. Hun havde en datter, som var plaget af en ond ånd, og hun kom nu og faldt på knæ foran Jesus og bønfaldt ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter.
27. Jesus sagde til hende: “Jeg må først tage mig af mine egne ‘børn’, jøderne. Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
28. “Det er sandt, Herre,” sagde hun, “og dog løber hvalpene ind under bordet og spiser de krummer, som børnene taber.”
29. Så sagde Jesus til hende: “Fordi du svarede på den måde, skal du få, hvad du bad om. Gå nu blot hjem. Den onde ånd har forladt din datter.”
30. Da hun kom hjem, lå hendes datter roligt i sengen. Den onde ånd var forsvundet.
31. Fra Tyrus gik Jesus via Sidon til Dekapolisʼ egne øst for Genesaret Sø.
32. En døv mand, der tillige havde svært ved at tale, blev ført hen til ham, og man bad Jesus om at lægge hænderne på ham og helbrede ham.
33. Jesus tog ham lidt afsides og stak fingrene i ørerne på ham. Dernæst spyttede han på fingrene og rørte ved mandens tunge,
34. så op mod himlen, sukkede dybt og sagde: “Luk dig op!”