15. Det er ikke det, som udefra kommer ind i et menneske, der gør det urent i Guds øjne. Tværtimod—det er det, som kommer ud inde fra mennesket, der gør det urent.
16. Lad dem høre, som har øre!”
17. Jesus gik derefter ind i det hus, hvor han holdt til, for at slippe bort fra folkemængden, og hans disciple spurgte ham, hvad meningen var med det billede.
18. “Forstår I stadig ingenting?” sagde Jesus. “Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene,
19. for maden kommer ned i maven og forsvinder ud igen.” Ved at sige det erklærede han, at al slags mad var acceptabel i Guds øjne.
20. Han tilføjede: “Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre,
21. dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord,
22. utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og tåbelig snak.
23. Alle disse onde ting kommer indefra og forurener menneskene.”
24. Derefter forlod Jesus og disciplene Galilæa og kom til egnene omkring Tyrus. Der fandt de et hus at bo i og ville gerne være forblevet ubemærket. Men det var umuligt.