Markus 5:12-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

12. “Giv os lov til at besætte svinene!” tiggede dæmonerne.

13. I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken—omkring 2000—styrtede ned ad skrænten og druknede i søen.

14. Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket.

15. Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange.

16. De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til.

17. Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn.

18. Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham.

19. “Nej,” sagde Jesus, “gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud i sin barmhjertighed har gjort for dig.”

Markus 5