10. For han helbredte så mange mennesker, at de syge pressede på fra alle sider for at røre ved ham.
11. Når de, som var plaget af dæmoner, så ham, faldt de på knæ foran ham og skreg: “Du er Guds Søn!”
12. Men Jesus forbød dem strengt at røbe, hvem han var.
13. En dag gik Jesus op på en bakketop, og han kaldte på de disciple, som han i forvejen havde udvalgt, og de fulgte med ham.
14. På den måde gjorde han 12 af sine disciple til apostle. De skulle stå i lære hos ham, så han senere kunne sende dem ud med fuldmagt til at forkynde det glædelige budskab
15. og til at uddrive onde ånder.
16. Her er navnene på de 12: Simon, som Jesus senere gav navnet Peter;
17. Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus (de blev kaldt “Tordensønnerne”);
18. Andreas; Filip; Bartolomæus; Mattæus; Thomas; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper
19. og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.
20. Når Jesus og hans disciple gik hjem, fulgte der ofte så mange mennesker med ind i huset, at de ikke engang kunne komme til at spise.
21. Da hans familie hørte om det, tog de af sted for at få fat i ham, for de mente, at han var gået fra forstanden.
22. Nogle skriftlærde, der var kommet helt fra Jerusalem, gik rundt og sagde: “Jesus står i ledtog med Satan, de onde ånders fyrste. Det er derfor, han kan uddrive de onde ånder!”
23. Jesus kaldte dem til sig og talte til dem i billeder:
24. “Hvordan kan Satan uddrive sine egne onde ånder?” spurgte han. “Et land, som ligger i krig med sig selv, kan ikke bestå,
25. og et hjem, der er i splid med sig selv, går snart i opløsning.
26. Hvis Satan nu er begyndt at kæmpe mod sine egne, så er han kommet i krig med sig selv, og det er ude med ham.
27. Man kan ikke bare bryde ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har. Man må først binde ham. Derefter kan man tage, hvad han har i sit hus.