36. “Far,” bad han, “alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37. Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. “Simon, sover du?” sagde han. “Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld?
38. Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39. Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før.
40. Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.