Markus 14:21-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

21. Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

22. Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: “Tag imod dette brød. Det er mit legeme.”

23. Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf.

24. Han sagde: “Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye pagt.

25. Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”

26. Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen, gik de ud mod Olivenbjerget.

Markus 14