21. Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det.
22. Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre forbavsende mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte.
23. Pas på! Nu har jeg advaret jer!
24. Efter den tids frygtelige trængsler vil solen blive formørket og månen holde op med at skinne.
25. Stjernerne vil falde ned, og himlens kræfter komme ud af balance.
26. Da vil man se Menneskesønnen komme til syne i skyerne med kraft og megen herlighed,
27. og da vil jeg sende mine engle ud, for at de kan samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.
28. Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej.
29. På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske.
30. Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.
31. Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.